Kære nye medlem af Herning Kajakklub
Herning Kajakklub er en relativ ny klub med hjemsted ved Fuglsang Sø ved Det Blå Rum.
Medlemmer af klubben kan ved instruktører få oplæring, så man kan blive ”frigivet” til roning på Fuglsang sø, ligesom klubben udbyder EPP2 kursus mindst en gang årligt.
Frigivelse til søen er et mindre kursus som giver basale færdigheder i kajakroning .
EPP2 er det kursus Dansk Kano- og Kajakforbund har som minimumskrav for på betryggende vis at kunne ro havkajak på egen hånd. Vi er medlem af Dansk Kano- og Kajakforbund og har valgt at gøre bestået EPP2 kursus til vores krav for at sejle i klubregi. Specificerede regler for sejlads i klubregi ses i Herning Kajakklubs sikkerhedsbestemmelser, som findes på Googledrev på klubbens hjemmeside.
Når man har EPP2 kursus kan man få kode til Det Blå Rum ved henvendelse til Tove Watson, som er medlem af bestyrelsen. Når man har kode til Det Blå Rum er man også forpligtet til at have ”åbnevagt” en til to gange årligt, dvs man møder op på en klubaften, holder sig på land og er behjælpelig med praktiske ting og gode råd. Man skriver sig på til ”åbnevagter” på en kalender i Googledrevet på klubbens hjemmeside. Medlemmer med EPP2 bevis er også meget velkomne til som ”erfarne” at hjælpe nye medlemmer med gode råd og evt praktiske problemer.
Medlemmer med EPP2 bevis kan låne kajakker og andet materiel til eget brug. Regler herfor findes på klubbens hjemmeside, hvor der også er en booking kalender.
Kommunikationen til og fra medlemmerne foregår overvejende på facebook. Når man er blevet medlem kan man blot forespørge på facebook om adgang til den lukkede gruppe.
På klubbens hjemmeside er der adgang til sikkerhedsbestemmelser, referater fra generalforsamlinger og godkendte regnskaber.
På Dansk Kano og Kajakforbunds hjemmeside kan forbundets sikkerhedsbestemmelser ses. De har sammen med en vejledning fra forbundet dannet grundlag for klubbens lokale sikkerhedsbestemmelser.
Nye medlemmer foreslås at møde op på klubaftenerne som er ti og to kl 19-20 om sommeren og om efteråret kl 18-19.
I klubregi må medlemmer uden EPP2 kun sejle i Fuglsang Sø og i selskab med roer med mindst EPP2. Kun i vandtp over 15 gr. For praktiske forhold fra 1. maj til 1. okt. Se i øvrigt klubbens sikkerhedsregler, hvor der også er råd om påklædning for nybegyndere.
Bestyrelsen
August 2022